De foerste dage i landet

Saa fandt vi en computer her i Rumaenien. Vi befinder os i Brasov. En bjergby ved foden af karpaterne. Vi er glade for at have rejst foer, for det er absolut ikke nemt at rejse i dette land. Informationsniveauet er lig nul og alt hvad vi finder i "Lonely Planet" eller vores "Rough Guide" er lukket ned eller flyttet til en ny location. Vi er jo ligssom vant til at naar alt andet glipper, kan vi altid stole paa boegerne, men slet ikke her. Dette er helt klart et land med muligheder for at tiltraekke mange turister, men der skal vist arbejdes lidt paa sagen inden det sker... Ud over hvor sindssygt irriterende det kan vaere, at ingenting fungerer, saa har det selvfoelgelig ogsaa sin charme. Og naar det foerst lykkes os at finde stierne i bjergene, eller de lokale venlige folk, eller noget andet, saa er her meget meget dejligt.
Vores foerste dag i Bukarest moedte vi en dame, som var paa vej til England for at arbejde som medhjaelper paa et plejehjem i et aar. Hun har mand og tre smaa boern her i Rumaenien, men dette var deres sidste mulighed for at klare sig. Hun er sygeplejerske af uddannelse og har 15 aars erfaring, men da hun tog sin uddannelse under Ceauceascu, virker den kun i Rumaenien. Hun tjener 200 euro om maaneden i Rumaenien som sygeplejerske og det er ikke nok for familien. Problemet er som hun beskrev det, at da Rumaenien blev en del af EU, steg alle priser i landet, men loenningerne fulgte ikke med. Der blev vi lige konfronteret med realiteterne i dette land. Taenk engang...et aar vaek fra sin mand og tre smaa boern for at bo i en eller anden lille landsby paa et plejehjem!! Hun sagde til os: "Romania is a place to visit, not to live in!!". Saa finder man endnu engang lige ud af hvor priviligerede vi er i Danmark!
I dag har vi vandret op paa toppen af bjerget her i byen og tog en kabelbane ned igen. I morgen haaber vi paa at kunne komme afsted paa et flere-dages hike i bjergene (hvis det nogensinde lykkes os at faa det arrangeret...) Signe skal lige overbevises helt om at bjoernene ikke kommer i naerheden af mennesker og at stierne er til at finde, saa vi ikke pludselig er lost i oedemarken... Ja og Magnus er selvfoelgelig helt vild med ideen og glaeder sig til at faa brugt sit nye telt.
Landet her er virkelig en blanding af mange ting. Vi faar baade billeder af Rusland, Tyrkiet, tyrol og saagar ogsaa Mellemamerika med de koloniagtige huse. Her er en blanding af det hele med en god portion oesteuropaeisk "charme" oveni (der er helt sikkert INGEN shopping at goere her!! :-)).
Vi slutter af for nu. Den daglige eftermiddagsregn er overstaaet og solen er fremme igen!
Haaber I alle har det godt derhjemme.
Mange knus fra Rejsende onkel Mac og Signe