Bjergvandring i Piatra Craiului

Tilbage i Brasov efter tre dages bjergbestigning. Musklerne er oemme og vi er smaatraette begge to.
Fordi informationsniveauet var saa ringe, besluttede vi at tage sagen i egen haand og begive os afsted mod Piatra Craiului (en nationalpark ved Fagaras-bjergene) uden at have en konkret destination og uden at vide hvor det ville baere hen. Vi havde gransket et kort over omraadet og havde udset os en lille basecamp i bjergene. Paa stationen stoedte vi ind i en hyperaktiv lille rumaener, en lille hjulbenet, langhaaeret saerling, som meget venligt ville vise os vejen til toget og derfra videre til byen Zarnesti, hvorfra vi vill starte vores vandring. Toget var desvaerre koert, saa vores nye ven og hans to veninder tog os i haanden og fandt en alternativ rute dertil. Det viste sig at de alle tre skulle ud til en cabana (bjerglejr) og fejre pigernes nyligt overstaaede highschool-eksamen. Det var heldigvis en lejr som laa i samme bjergomraade som vores, saa trods vores skepsis over det paafaldende heldige sammentraef, tog vi afsked paa en oede grusvej og skaalede i en soed hjemmebraendt kirsebaervodka. De drog mod vest og vi mod syd igennem en bjergkloeft. Det var en haard opstigning der varede tre timer i skarpt trav og klatring. Vi gik fra Zarnesti i 700 m til Cabana Curmatura i 1400 m. En brat opstigning der taerede godt paa sved og kraefter, men som ogsaa var smuk og spaendende. Paa basecampen slog vi teltet op og oplevede en hel lejr af unge rumaenere, der formentlig fejrede deres weekend langt fra hjemmet. Der var baal og mindre smuk sang til langt ud paa natten.
Dagen efter var maalet at naa bjergets top i 2150 meters hoejde. Vi klatrede, travede, prustede og naaede flere timer efter ryggen af det langstrakte bjerg (1935 m). Herfra havde den mest vidunderlige tur paa toppen af bjergryggen med fantastisk kig til begge sider ud over de omkringliggende bjerge og dale. Flere steder var ryggen kun et par meter bred og nogle steder var vi noedt til at holde fast i permanent opsatte kabler, paa de mest udsatte omraader. Vi naaede dagens maal en time efter og spiste vores frokost ved at shelter paa toppen. Det var fantastisk at opleve. Nedstigningen gik ad en nemmere rute, men taerrede specielt paa laarbasserne. Ved campen igen fik vi velfortjent the og varm vin. Vi overnattede igen og drog dagen efter til byen Zarnesti og fandt en gammel bus der prustende bragte os tilbage til Brasov. Vi var lidt stolte, baade over at have klaret den haarde fysiske udfordring, men ogsaa over at have undgaaet de bjoerne som der findes rigtig mange af i omraadet og som specielt Signe ikke var helt frisk paa at moede.
Nu slutter vi for at tage paa bjoernekig lidt udenfor byen, dog bag lukkede bilruder. Vi haaber I alle har det godt.
Kh Signe og Magnus