onsdag den 22. juli 2009

En stinkende dårlig togtur

Hej igen. Netop hjemvendt til Amager, vil vi nu alligevel skrive om vores sidste par uger i Rumænien, for ligssom at afslutte denne blog ordentligt!!
kan I huske vi skrev at vi nu var overladt til det offentlige transportsystem igen!? Ja det var vi DESVÆRRE... Nattoget til Bukarest viste sig at være en DÅÅÅRLIG oplevelse-. Vi havde ellers på opfordring købt billet til første klasse, så vi kunne få en kupé alene og egentlig glædet os lidt (vi fik hyggelige minder fra den transsibirske jernbane!!). Forventningerne blev hurtigt gjort til skamme, da vores kupé seriøst lugtede af bræk. Der var simpelthen en der havde brækket sig på gulvet. Det synlige var væk, men lugten.....-var IKKE væk. der skulle vi så tilbringe 9 timer (troede vi, for toget var selvfølgelig forsinket 2 timer). Ja så vi skulle tilbringe 11 timer i brækhelvede. Vi sprayede så meget stinkende myggespray på gulvet, for at skjule lugten lidt, at vi gik helt dopede omkuld. Stakkels Magnus var den seje der tog underkøjen helt nede tæt på lugten! Og så er det så typisk Rumænien, at vi bare lige pludselig er på stationen og vi skal løbe ud af toget. Vi havde selvfølgelig stillet vækkeure til halv syv, hvor vi i første omgang skulle være der og sad der helt klar med pakkede tasker og ventede. men da der så ikke skete noget den næste time, lagde vi os tilbage og tog den med ro (så meget som man nu kan i den meget mærkelige blanding af myggespray og bræklugt) Ingen siger at toget er forsinket, ingen siger noget som helst. Der er faktisk ingen til at spørge om noget. og så stopper toget fire fem gange, hvor vi selvfølgelig er i tvivl om det er Bukarest. det var det ikke. Og så alligevel, lige pludselig, så ER det bare Bukarest og så er det om at komme ud i en fart!! Ud til Gara de Nord i Bukarest, hvor bagageopbevaringsdamerne er de sureste sureste sureste damer vi nogensinde har set. Ja da vi endelig når frem til dem. Vi er selvfølgelig blevet sprunget over et par gange undervejs. det er lige som om, at Rumænerne synes de har ret til at møve (og jeg mener MØVE) sig ind foran os i køerne og lades som om vi er luft. Da Magnus siger noget til en ham der tog sig en forlomme i køen, ignorerer han os fuldstændig...Det er bare SÅ provokerende! Bagagedamerne gør som de fleste "service"fags-ansatte. De skænker os ikke et blik. Måske er man "heldig" at få et dybt langt suk når man stiller sig foran deres skranke. Og så skal man lige vente på at de får spillet 7-kabale færdig på deres computer fra 1980. Og så siger de noget på Rumænsk og har absolut ikke tænkt sig at forsøge at prøve på at gestikulere noget som helst, der ville kunne hjælpe os til at forstå lidt. Og de kigger vel at mærke stadig ikke på os. Er det ikke vildt?? det er alle ens fordomme om østeuropa, der desværre bliver bekræftet her!! Men men men, det er jo selvfølgelig ikke alle, og nu skal vi ikke generalisere osv osv.....men det er altså laaangt størstedelen, der opfører sig sådan. Det er simpelthen the way to do it!

1 kommentar:

  1. Hej. Jeg hedder Christian og jeg var udvekslingstundent i Danmark 08/09. Jeg kommer fra Rumænien, og ved at mit land er lige som du har skrevet. Jeg håber på at jeg kan kommer tilbage i Danmark efter jeg er færdig med min skole her, og håber på at have et bedre liv derned i Danmark. Håber I ha' det godt, og I skal ikke forstå at ikke alle rumæner er lige som den kvinder i toget station ;)

    SvarSlet